Portugals hovedstad emmer af historie og kultur, og den ligger så smukt lige ved Atlanterhavet og ved floden Tagus. I Lissabon bor der lidt over 500.000 indbyggere, og byen er den største i Portugal. I selve Lissabons metropolområder bor der dog langt over 2 millioner. Her kan du opleve det pulserende storbyliv. Der er fyldt med små gode restauranter og cafeer, og du må endelig ikke gå glip af den berømte Fado, musikformen som Portugal og især Lissabon er så kendt for.

Rundt i Lissabon og Portugal med bil

Som dansker er det højst sandsynligt lufthavnen i Lissabon, Porto eller Faro, som du lander i. Der er lidt langt til Portugal i bil eller tog og bus fra Danmark. Desuden findes der ret billige flybilletter hertil, og så er det aller nemmeste jo at leje bil i lufthavnen. Der er flere sites som Autoeurope og Rentalcars, der sammenligner billeje over hele Lissabon og også i Portugal og Lissabon. Europcar udlejer biler i lufthavnene og andre steder i Portugal.

Det gør mange af de andre store internationale firmaer også såsom Sixt og Avis. Er du mere til en af de lokale udlejningsfirmaer, er der blandt andre Amoita. Når du er ankommet til den charmerende og farverige hovedstad og har installeret dig på et af de mange hoteller eller privat udlejede lejligheder eller værelser, lad da bilen stå lidt og gå ud og indsnus byen. Du kan næsten ikke undgå at forelske dig i portugisernes hovedstad med al dens kunst, kultur og gode mad.

  • Billeje er nemt og billigt
  • Lissabon byder på rig kultur, historie og lækkert mad

Lissabon og det nordlige Portugal

Mens bilen står lidt, gå da en tur på Lissabons havnepromenade og tag en tur i en af de mange sporvogne rundt i byen. Besøg Jerónimos-klosteret, som er et gotisk kloster opført i 1502, og som ligger ved Tejo-floden. Gå heller ikke glip af Belémtårnet, det manuelinsk-gotiske fæstningstårn, som er på UNESCOs Verdensarvsliste eller Europas største akvarium, Oceanário. Lissabons ældste bygning: Castelo de São Jorge er bestemt også et besøg værd. Når du har set dig mæt i kultur og travet rundt i Lissabons mange hyggelige små gader, vil du opdage at Lissabon også er et rigtig godt udgangspunkt for udflugter til resten af Portugal.

Landet er overskueligt i størrelse, og de fleste steder kan nås på en dag i bil. Tag fx en tur op til det mere landlige nord til portvinssmagning, nyd de lange kyststrækninger og kør på opdagelse i de mere uberørte områder af Portugal. Tag på sejlads langs Douro-floden og nyd de mange fantastiske udsigtspunkter. Brug også noget tid i parken Sintra og slottet Palácio da Pena.

Coimbra og Porto

Portugals første hovedstad Coimbra er en af landets ældste byer og ligger omkring 2 timers kørsel nord for Lissabon. Den er kåret af ‘European Best Destinations’ som en af de bedst skjulte perler i Europa. Coimbra er en sprudlende universitetsby og kan bryste sig af et af verdens ældste universiteter, der går helt tilbage til 1209. Hvis du ankommer ved slutningen af et skoleår, kan du opleve byens største kulturelle begivenhed festivalen ‘Queima das Fitas’. I Coimbra finder du også den smukke katedral Sé Velha og en botanisk have.

Porto er landets næststørste by og ligger længere nordpå, ca. 3 timers kørsel fra Lissabon. Du kan godt tage turen på en dag, men overvej en overnatning her eller i Coimbra eller midt imellem. Den er udråbt til at være ‘European Best Destination’ og ligger ved Duoro-floden. Cais da Ribeira er området omkring floden og et dejligt sted bare at vandre rundt. Det høje tårn Clérigos, som er bygget i 1700-tallet, er også et besøg værd. Porto er kendt for sine mange broer, hvoraf Dom Luis er den mest kendte.

  • Comibra – universitetsbyen
  • Porto – den anden største by og floden Duoro

Det sydlige Portugal

Lige vest for Lissabon og i det sydlige Portugal er det lidt mere turistet og mondænt end i det nordlige. Her finder du det charmerende og hyggelige Cascais og kystbyen Estoril. Cascais var engang de velhavende portugiseres sommerhusområde og bærer stadig præg af fortidens elegance samtidig med, at den har indrettet sig i forhold til den mere moderne turisme. Estoril er et strandresort og bærer præg af luksus og elegance. Algarvekysten, som er den mest populære destination for danskernes badeferie, kan nås fra Lissabon i bil på knap 3 timer.

Her finder du de smukkeste strande, gyldne klipper og et turkisblåt hav. En af de populære byer hernede er Faro, som er en mindre men ligeså charmerende kystby, som dem du finder nordpå. En anden by er Lagos. De emmer begge også af historie, og så har du de dejlige badestrande få kilometer derfra. Noget af det smukkeste i Portugal er Praia Pinhao, Praia Dona Ana og Praia Do Camilo, som både byder på strand, hav og klipper, som du kan udforske.

  • Små fiskerlandsbyer og mondæne turistområder
  • Smukke badestrande og gyldne klipper

En biltur værd

Portugal og Lissabon ligger og venter på dig. Og det er nok ikke sidste gang, at du bevæger dig til et af Europas mest vestlige lande. Her kan du snuse til gammel historie, dyppe dig i det flotteste turkisblå hav, spise dig mæt i lækre portugisiske retter, mens du tjekker den kendte portugisiske musik Faroen ud. Portugal egner sig til bilture hele året rundt, og hvis du koncentrerer dig om området omkring Lissabon, så har området så meget at byde på. Besøger du den nordlige eller den sydlige del af Portugal, så er du sikker på at komme hjem med store oplevelser.

Portugal er stadig forholdsvis billig at rejse rundt i sammenlignet med Danmark, og du kommer langt for pengene. Især i de mindre turistede områder nordpå og i det centrale Portugal. Er du i Portugal og har lejet en bil, er det jo også en mulighed at køre et smut til Spanien til Gibraltar eller Malaga. Du skal dog sikre dig, at du må krydse grænsen med din lejebil.